95-årige Karen Andersen brækkede hoften fredag 10. december i sit hjem i Guldborg.
I to timer måtte hun ligge på gulvet efer først forgæves at have forsøgte at få hjælp fra hjemmeplejen.
- De har svigtet min mor ved ikke at komme ud til hende, siger Bente Hansen.
Fem gange forsøgte moderen forgæves at ringe efter hjælp gennem nødopkaldet, der går direkte til hjemmeplejen.
Og hver gang var beskeden ifølge den forfærdede datter Bente Hansen:
- Vi kommer, når vi har tid.
Først efter Karen Andersen havde ligget på gulvet med brækket hofte i over en time fik hjemmeplejen tid til at kigge forbi.
Klokken 21.59 10. december fik datteren, Bente Hansen, en opringning fra hjemmeplejen, der meddelte, at hendes 95-årige mor var faldet.
I over en halv time forsøgte personen fra hjemmeplejen at tvinge den gamle dame op at stå, før vedkommende gav op.
Hjemmeplejen ringede igen til datteren og fortalte, at hjemmehjælperen ikke turde rejse hende op, fordi benet ikke sad rigtigt.
- Min mor har sagt, at hun fortalte personen fra hjemmeplejen, at hun ikke kunne stå op. Alligevel sagde vedkommende, at det skulle hun, fortæller Bente Hansen.
Da det ikke efter en halv time lykkedes at rejse moderen op, måtte hun blive liggende på gulvet, mens der blev tilkaldt en ambulance.
Halv elleve om natten ringer hjemmehjælpen efter Falck, der er fremme lidt i elleve.
Ifølge datteren har moren det stadig ikke ret godt og har fået lungebetændelse.
Karen Daverkosen er leder af distrikt Vest, hvor Karen Andersen hører til.
Hun fortæller, at hun ikke kender til sagen, hvorfor hun ikke kan udtale sig. Men generelt fortæller hun, at hjemmehjælpen gør sit bedste.
- Vi prøver at komme hurtigst muligt, men på det sene tidspunkt og med al den sne, er det ikke nemt.
Hun kan heller ikke bekræfte, at de har modtaget fem forgæves nødopkald, som Bente Hansen taler om, hvor beskeden skulle have været, at de “kommer, når de har tid.“
- Jeg kan undersøge det og underrette de pårørende - ikke avisen, fastslår Karen Daverkosen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker