Action i Iron-kvalitet

Filmanmeldelse: Iron Man 2

Robert Downey Jr. er tilbage som helten af jern i denne efterfølger til den populære ”Iron Man” fra 2008, der ligesom etteren er instrueret af Jon Favreau, som også har en lille rolle i denne to’er.

Denne gang finder hele verden ud af, at playboyen og mangemilliardæren Tony Stark tilmed også er verdens frelser, nemlig helten Iron Man. Den amerikanske regering vil have, at Tony Stark deler sin skelsættende teknologi med den. Jernhelten er imod, da han frygter, at de fortrolige oplysninger ender i forkerte hænder. Samtidig er Iron Man jaget af russiske Ivan Vanko, spillet af en sorthåret, tatoveret og vodkadrikkende Mickey Rourke, som har svoret blodhævn imod Iron Man.

Ikke nok med det er også en misundelig rival indenfor våbenproduktion, Justin Hammer (Sam Rockwell) ude efter Iron Man. Jernhelten er ved rådne op indefra, da batteriet i hans bryst ikke virker optimalt. Derudover har Iron Man problemer med kvinden, han er forelsket i, nemlig Pepper Potts, endnu engang spillet af Gwyneth Paltrow.

Det er også filmens svaghed, nemlig det omfattende plot med flere parallelhandlinger. Iron Man 2 byder på alt for mange konflikter og karakterer, som instruktøren Jon Favreau har travlt med at præsentere for seeren. Filmen formår derfor aldrig at gå i dybden med den enkelte karakter og det vil derfor have været at foretrække, hvis Jon Favreau havde skåret nogle af elementerne fra.

Men de positive sider af Iron Man 2 opvejer det mindre gode ved filmen. De farverige og hæsblæsende actionscener er virkeliggjort af visuelle effekter, der fungerer så banebrydende, at det nogle stedet virker som 3D. De mange bomber, der sprænger og jetmotorer, som brager løs udgør en visuelt veloplagt underholdning i topklasse blandt Hollywood’s tegneseriefilmatiseringer.