Afdragsfrit lån - ja tak

Danskerne er vilde med afdragsfrie lån, for når danskerne optager realkreditlån i deres bolig, vælger de i stadig højere grad afdragsfrie lån med variabel rente.  
Det viser den seneste statistik fra Nationalbanken.
 
Udviklingen afspejler flere tendenser i boligudlånet. De afdragsfrie lån er gradvist blevet mere populære, siden de blev indført i 2003, og de har bidraget med hele stigningen i det samlede boligudlån siden slutningen af 2007. Samtidig har den seneste tids udvidelse i forskellen mellem den kort- og langfristede realkreditrente gjort boliglån med variabel rente mere attraktive.
 
De variabelt forrentede lån bidrog således med to tredjedele af væksten i det afdragsfrie boligudlån i januar. Samlet har væksten i realkreditinstitutternes samlede udlån til danskernes ejerboliger været aftagende i de seneste par år, og i januar var den på fem procent.
 
Chefanalytiker i Sydbank Christian Hilligsøe Heinig er overordnet set ikke i tvivl om, at udlånsvæksten til både husholdninger og virksomhederne er på vej nedad. Det er derfor nærliggende primært at tilskrive den aftagende udlånsvækst det markant sløjere konjunkturbillede, påpeger han.
/ritzau/




Danskerne er vilde med de afdragsfrie lån

Offentliggjort Sidst opdateret