- Alkohol-frit - også før festen

Foto: Henrik Ljung Pedersen, Ungeteamet og SSP-koordinator Maria Lambrecht på Diskotek The Plaze fredag aften.

SSP-koordinator Maria Lambrecht slår fast, at de alkohol-frie fester på Diskotek The Plaze - også bør være alkohol-fire FØR de unge går på The Plaze.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften var politiet og SSP-korpset i Guldborgsund Kommune på og især udenfor Diskotek The Plaze i Nykøbing F. for at sætte ind overfor de unge, som møder berusede op til de alkohol-frie Teen-Partys for de unge mellem 14 og 17 år.

- Vi har sat denne indsats ind for at understrege, at det er en alkohol-fri fest. Ikke kun når man kommer til Plaze, men faktisk også at man ikke skal drikke hjemmefra, siger SSP-koordinator Maria Lambrecht.

Mange af de unge tror nemlig, at de godt må drikke inden de kommer til den alkohol-frie fest på The Plaze.

- Så det handler også om, at man ikke har drukket hjemmefra - for så bliver man ikke lukket ind, sige hun.

- Men det generelle billede er, at en stor del af de unge ikke virker berusede selvom de har drukket nogle få genstande. De er jo ikke berusede - er det så ikke iorden?

- Når det er en alkohol-fri fest, så bliver vi også nødt til at sende signalet om, at der er en nul-tolerance iforhold til at drikke alkohol. Så jeg synes bestemt ikke, at det er okay, at man har drukket hjemmefra, siger Maria Lambrecht.

Men hun vil pointere overfor forældrene, at det også er deres ansvar når de sender deres børn afsted til fest.

- Selvom de unge vi møder sådan en aften fortæller os, at forældrene har givet dem lov, så skal vi måske ikke altid tro på det. Det er vigtigt, at forældrene også er opmærksomme og danner et netværk mellem hinanden, så man som forælder kan være sikker på at børnene er hvor de siger de er. Men det er en hårdfin grænse mellem at være kontrollerende og stole på sit barn, siger hun.

Og når SSP-korpset møder berusede unge, så får forældrene er bekymringsbrev fra kommunen, der fortæller at deres barn er blevet observeret beruset.

- Det kan også være, at vi vælger at tage på et hjemmebesøg og så er det jo spændende nok og høre forældrenes reaktion, fortæller hun.

Men hendes vurdering er, at der ikke er et stort problem med unge 14 til 16-årige, der vælter berusede rundt i nattelivet.

- Vi ser i aften (fredag aften red.) op mod 300 unge mennesker, hvor langt størstedelen hygger sig og fester på en god måde sammen. Selvfølgelig er der nogle få, der falder udenfor, men det er vores opgave sammen med The Plaze at sætte fokus på det, siger hun.

The Plaze og SSP afholder jævnligt møder for hele tiden at vurdere, hvilke forbedringer der kan foretages i forhold til de alkohol-frie Teen-fester på The Plaze.

Se flere billeder fra reportagen - KLIK HER

Læs også: 14-årig hentet af mor

Læs også: Politiet positivt overrasket over unges fest-kultur

Læs også: - Vi afviser de berusede

Læs også: SSP holder snor i de helt unge i nattelivet