Forskerne ved ikke præcis hvorfor, men antallet af børn med allergi og astma stiger ikke længere. Antallet er ellers vokset kraftigt fra 1960'erne og frem til 1990'erne, men i dag er niveauet det samme eller lavere end for 14 år siden. Det viser en undersøgelse fra allergicentret på Odense Universitets Hospital, skriver Dagens Medicin.
- Man må klart sige, at kurven flader ud. Hvis man ser længere tilbage, har der været en betydelig stigning i forekomsten af allergisk sygdom indtil 1990'erne, men herefter stagnerer udviklingen, siger læge Henrik Fomsgaard Kjær, som har fremlagt resultatet i en ph.d.-afhandling.
I den nye undersøgelse har 25,7 procent af børn på seks år en allergisk eller astmatisk sygdom. 14,4 procent har børneeksem og 6,2 procent astma. I 1985 var de tal henholdsvis 14,3 og 7 procent. For fødevareallergi er tallene ligefrem faldende i de tidlige børneår, for mens 7,4 procent af børnene i 1985 led af fødevareallergi i 6-18-månedersalderen, gjaldt det kun for 3,4 procent i den nye undersøgelse.
Typen af fødevareallergi har ændret sig. Peanuts er i dag den anden mest hyppige fødevareallergi, fordi der ofte er spor af peanuts i fast food.
- Der er sket en "McDonaldisering" af spisevanerne, forklarer ledende overlæge for allergicentret, professor Carsten Bindslev-Jensen, til bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker