En fejlprocent på over 80 procent er ikke umiddelbart noget at prale af. Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når man kigger på kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn og unge. Ankestyrelsen har undersøgt problemet, og her fandt man fejl i mere end 8 ud af 10 sager.
Undersøgelsen er lavet blandt 16 kommuner, heriblandt Lolland Kommune.
En stor del af fejlene består i, at kommunerne ikke får holdt "børnesamtaler" med de børn og unge, der står foran en anbringelse. Det er for dårligt, at det er et generelt problem, lyder det fra det lokale folketingsmedlem René Christensen (O).
- Det er utroligt vigtigt for et barn, at barnet ved, hvad der skal ske i dets liv. Barnet skal have svar på, hvorfor det skal anbringes, hvorfor det skal fjernes fra sine forældre. Hvis ikke barnet ved besked, så får man ikke en vellykket anbringelse, siger han.
René Christensen pointerer, at børnesamtalerne er et krav i Barnets Reform, som trådte i kraft 1. januar i år. Derfor har han kaldt socialminister Karen Hækkerup i samråd for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned