Ande-boom i Maribo
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Renere vand i Maribo-søerne har fået 1200 gæster på besøg fra Rusland. Det er knaranden som har meldt sin ankomst.
En sand invasion af den såkaldte Knarand rammer i disse dage Lolland. Og det er noget Lolland ikke er vant til fra tidligere. I hvert fald ikke i den størrelsesorden. Den russiske steppesø-and - eller også kendt som knaranden - har fået besøg af over 1200 knarænder fra det nordlige Rusland.
- Især for knarændernes vedkommende er det på grund af den forbedret vandkvalitet i Maribo-søerne, forklarer Thomas Vikstrøm biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Men også klimaforandringer har en indvirkning på ande-boomet.
- De har fundet ud af, at de ikke behøver at flyve længere sydpå, det er også derfor der er sket en stigning ved Maribo-søerne, lyder det fra Thomas Vikstrøm.
Og borgerne ved Maribo-søerne skal være beæret over den store floks ankomst. Det er ikke noget der sker hver dag.
- Det er meget sjældent, at der er talt over 600 ænder, forklarer han og forsikrer, at de nye gæster ikke får negativ indflydelse på miljøet og naturen med deres efterladenskaber.
- Undersøgelser har vist, at der mange flere til, før det bliver til forurening, fortæller Thomas Wikstrøm.
Udover Maribo-søerne, så er anden også en hyppig gæst i Vejlerne i Thy og Berændegård sø på Sydfyn, men Lolland er det sted, hvor koncentrationen er så stor.
Ænderne forventes at blive boende til en gang i april.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker