Der var både politikvinder, bakkesangerinder, nonner og djævle blandt de forventningsfulde kvinder, da årets damefrokost på Døllefjelde Musse-marked blev skudt i gang ved middagstid lørdag.
Diverse kostumer og flotte hatte vidnede om, at frokosten var blevet forberedt grundigt hjemmefra.
Traditionen tro ankom VIP-gæsterne i hvide limousiner, og det mandlige hjemmeværnspoliti, der tog imod, blev modtaget overordentligt pænt.
Med 1225 solgte billetter på blot tre minutter er Døllefjelde Musse-markeds damefrokost absolut weekendens største begivenhed. Det gælder i hvert fald for den ene halvdel af gæsterne.
Den anden halvdel måtte nøjes med at smugkig ind i teltet udefra.
Inde i teltet skulle der ikke serveres meget fra den frie bar, før samtlige kvinder kom op fra bænkene og sang "Døllefjelde Musse - Døllefjelde Musse - Døllefjelde Musse - ja ja ja.
Traditionen tro måtte det mandlige serveringspersonale blotte overkroppen til stor glæde for gæsterne.
Af samme grund havde samaritterne valgt at stille udelukkende med kvindeligt personale.
Efter endt damefrokost fik mændene lov til at komme ind, og festen fortsatte i højt humør.
Man kan læse meget mere i Folketidende mandag.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker