Har du haft problemer med at åbne de nye Arla skruelåg?
Så er du langt fra den eneste. Arla er blevet udsat for en sand klagestorm, efter de nye skuelåg er kommet på, skriver Landbrugsraadets ugemagasin FoodCulture.
- Vi har i et stykke tid fået en del klager fra folk, der havde svært ved at åbne skruelågene fra kartoner leveret af vores sjællandske leverandør Tetra-Pak, fordi lågene sad for stramt, fortæller pressekoordinator hos Arla Foods, Theis Brøgger.
For at løse problemet har Arla bedt leverandøren Tetra-Pak om at sætte den slags låg på, som man ser på juicekartoner, men det har ikke hjulpet. Tvært imod:
- Faktisk får vi nu endnu flere klager fra folk, der synes, det er for svært at åbne den ny slags låg, der har en oblat i mundingen, som man skal trække ud, før man kan hælde fra kartonen,
Nu lover Arla, at de gamle låg hurtigst muligt kommer tilbage.
- Vi har været nødt til at skrive på kartonerne, at de gamle låg nok skal komme tilbage. I mellemtiden lægger vi nærmest dagligt pres på Tetra-Pak, så vi sikrer os, at det kommer til at ske om en til to uger i stedet for om otte til ni uger, siger Theis Brøgger.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker