Aspargessuppe med laks

500 gram friske grønne asparges
1,5 liter bouillon
3 tsk. majsstivelse
1,5 dl fløde 9 procent
250 gram laksefilet uden ben og skind
Salt
peber
et bundt dild

Tilbehør:
groft brød
limefrugt i både

Bræk det træede af aspargesene - skær hovederne af og gem dem til senere.
Skær derefter aspargesene i stykker på 3-4 centimeter, som koges møre i bouillonen (cirka 20 minutter). Blend asparges og bouillon til en fin og ensartet suppe. Jævn med majsstivelse opløst i fløden, og giv et forsigtigt opkog. Skær laksen i små stykker, som lægges i suppen med aspargeshovederne.
Kog ved svag varme i cirka 5 minutter. Smag til med salt og peber. Drys med dild. Spises rygende varm med brød og eventuelt limesaft.

Indsendt af:

Lone Blom

Tårs Landevej 100

Nakskov

Offentliggjort Sidst opdateret