Det danske bilsalg har oplevet en kraftig opbremsning. Halvt så mange biler kom ud i de danske garager i december sammenlignet med samme tid i 2007.
Det danske bilsalg fortsætter kraftigt nedad og decembersalget er halveret sammenlignet med samme måned året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Med et fald på 49 procent i december fortsætter den drastiske nedgang i bilsalget, som man også så i november.
I Danske Bank mener privatøkonom Las Olsen, at nedgangen er et udtryk for en dårlig stemning blandt forbrugerne.
- Det står helt klart, at pessimismen og tilbageholdenheden har et solidt greb i de danske forbrugere. Bilsalg er noget af det, der bliver hårdest ramt, når forbrugerne holder igen. Hvis man er usikker på, om man stadig har sit job om et halvt år, er det ret oplagt at vente med at skifte bilen ud. Det fald vi har set gennem 2008 er meget markant. Især når man tænker på, at kun relativt få mennesker faktisk har mærket den stigende arbejdsløshed endnu, siger han.
I alt blev der solgt 12.000 færre nye personbiler i 2008, svarende til en nedgang på syv procent i forhold til 2007. Især årets sidste måneder blev dårlige for bilsælgerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet