Bilsalget i USA ned med 41 procent

Den skrantende amerikanske bilindustri, hvor flere af de største producenter holder butikken åben på grund af hjælp fra staten, melder om et drastisk fald i bilsalget i februar.
 
Sammenlignet med februar 2008 købte amerikanerne i sidste måned 41 procent færre biler. De to store producenter General Motors (GM) og Chrysler, der begge har bedt staten om hjælp, melder om et fald i salget på henholdsvis 53 og 44 procent.
 
Den tredje bilkæmpe i USA, Ford, der ikke har bedt om statslig hjælp, melder om et fald på 48 procent. Blandt de producenter, der havde det mindste fald i salget, er Hyundai med et fald på 1,5 procent, Volkswagen faldt 20 procent, mens Daimler solgte 20,6 procent færre biler end i februar 2008.
/ritzau/dpa




Den amerikanske bilpark står ikke umiddelbart over for en foryngelse. Bilindustrien melder om meget ringe salgstal for februar.

Offentliggjort Sidst opdateret