Blæsende modeshow

De var mødt frem for at overvære et modeshow med sæsonens nyheder fra Berit, Stegmann Optik, Ballins Efterfølger, Nakskov Læderhandel, Intersport, Frisør Gert og Tjørnevang Design.

Arrangementet startede klokken 19, men flere kom en hel time før.
I alt var der seks tjenere og siden flere kokke til at betjene gæsterne, der sad ved borde og hyggede sig. Først med drikkevarer før og under opvisningen, og siden hen med en anretning med gravet laks, kalvekroketter og andre lækkerier efterfulgt af dessert, kaffe og kage.
For sådan en modeopvisning handler ikke kun om tøjet, sagde mor og datter, Lykke Jensen og Lena Jansen: - Det handler også om stemningen og hyggen og det, at man har en pigeaften sammen. Og så at se nogle efterårsnyheder og få inspiration.
Det er heller ikke helt usandsynligt, at de senere vil ud at købe sig lidt nyt til vintergarderoben, fortalte de.Dermed bliver de ikke de eneste, for med aftenens billet i hånden kan gæsterne de næste tre dage få 10 procent i rabat hos de firmaer, der deltog i opvisningen.
Hen over aftenen blev der også gavmildt trukket lod om fine præmier.
 
På sådan en efterårsagtig aften i september var det rart at se, at man både kan klæde sig lunt og moderigtigt til vinter. Der var nemlig masser af strik. Både i form af veste, men også bluser, nederdele og kjoler. Farverne befandt sig fortrinsvis inden for den sorte, koksgrå og grå skala, men heldigvis også med pink og lys grøn til at kvikke det hele op.
 
 
Foto: Foto: Claus Hansen

Billedgalleri. Mens stormen flåede i træerne udenfor, sad 124 kvinder - og en enkelt mand - og hyggede sig inden døre i Skovridergaarden torsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret