Hold på hat og briller. Blæsevejret fortsætter, men ikke med samme kraftige styrke som torsdag, hvor Danmark blev ramt af vindstød af orkanstyrke med de højeste vindhastigheder målt i næsten 3 år.
Det var især den jyske vestkyst og det nordlige Jylland, som fik stormen af føle. Der har været vindstød omkring orkanstyrke. På Fyn har der været blæsevejr med op til kuling med kraftige vindstød, mens Sjælland er sluppet med kraftig blæst.
Men stormvejret er ikke over, fortæller vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Mogens Bendtsen.
- Vi skal igen have et blæsevejr forbi - dog ikke helt så kraftigt, som det vi lige har oplevet, men det bliver ret så blæsende i morgen- og formiddagstimerne, hvorefter det så klinger langsomt af i løbet eftermiddagen og aftenen, siger Mogens Bendtsen.
Lørdag bliver en blandet fornøjelse med blæst, sne, slud og lidt sol. Temperaturer omkring tre grader, hvor det bliver lunest. En vind fra en sydvestlig retning, der efterhånden drejer til vest og så nordvest.
- Heldigvis bliver det en tør søndag, hvor der også kommer lidt sol langt de fleste steder. Temperaturen kommer op omkring de fem grader, men vi har stadigvæk en jævn til hård vind. Den kommer fra sydvest, men vinden aftager og drejer mod syd, siger Mogens Bendtsen.
Torsdagens stormvejr kom fra et meget dybt lavtryk omkring Skotland, og det lavtryk ligger stadig vest for det sydlige Norge, og skal i løbet af fredagen syd om Norge og ind igennem Skagerak. Og derfor får vi igen blæsevejr fredag.
Stormvejret har også forårsaget forhøjet vandstande rundt om i landet. Værst er det i Vadehavet og den jyske vestkyst, hvor vandstanden er op til tre meter højere end det normale. Ifølge DMI's vagthavende er der senere fredag fare for forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden vest for Løgstør. Her ventes det, at vandet vil stige til 1,3 til 1,7 meter over det normale.
/ritzau/
Læs også: Lolland-Falster slap nådigt
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde