Bombetrusler forsinker over 1.000 tog

Når DSB modtager en telefonisk bombetrussel eller finder en efterladt taske, som mistænkes for at udgøre en sikkerhedsrisiko, sættes trafikken i stå, og området rømmes for personer. Den egentlige beredskabsplan er hemmelig, men indsatsen har i løbet af de seneste tre år ført til, at 1.064 tog er blevet ramt af forsinkelser, skriver Dagbaldet Information.

De økonomiske omkostninger er ikke gjort op, men ifølge transportminister Lars Barfoed (K) betyder forsinkelserne udgifter til blandt andet overarbejde, ændret materielbenyttelse og taxakørsel:

- Mange medarbejdere på værksteder, klargøringsstationer, lokomotivførere og togpersonale har derudover haft tomgangsproduktion, idet planlagt arbejde ikke kunne udføres, fordi tog mv. ikke kom til eftersyn, rengøring, vask, skriver ministeren i et svar til Enhedslistens Per Clausen.

Lars Barfoed påpeger endvidere, at episoderne med forsinkelser og ulemper for kunderne, har en negativ indvirkning på DSB's image. Hidtil har ingen af de mange forsinkelser kunne spores tilbage til en egentlig bombe, og ifølge Per Clausen er tiden inde til at overveje, om man overreagerer:

- Spørgsmålet er, om det, at man hver gang reagerer så voldsomt med stop af drift og rydning af stationer, ikke er med til at øge problemet, siger han til Information.

Hos DSB kender personalet alt for godt til de mange falske alarmer, der koster dyrt for statsbanerne. Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller, at DSB har lavet en række terrorforebyggende initiativer. På steder, hvor terrorrisikoen er høj, kan passagerne høre i togets højttalere, at de ikke må efterlade bagage. Med jævne mellemrum laves der også 'opmærksomhedskampagner' for personalet.

Det er dog ikke alle efterladte tasker, der er potentielle trusler, men personalet må afveje situationen hver gang. Hardy Olsen husker særligt én episode:

- For noget tid siden var der én, der kom gående med en papkasse. Vedkommende var tilfældigvis et kvindemenneske af anden etnisk herkomst. Hun stillede papkassen fra sig og stak af, men blev råbt an: Du har glemt din papkasse! Men hun stak altså af, og så blev politiet tilkaldt, beretter Hardy Olsen til Information.

Hændelsen førte til, at Odense Banegård blev evakueret. Der viste sig at være fødevarer i papkassen.

DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner, fortæller Hardy Olsen.
/ritzau/