Det var med det dårligste resultat nogensinde, at 6. klasserne på en række skoler i Maribo tidligere på ugen afholdt den årlige cyklistprøve. Stort set alle elever havde nemlig fejl ved samtlige poster.
Resultatet overrasker dog ikke kommunikationschefen hos Dansk Cyklistforbund, Frits Bredal. For selvom antallet af cyklister – herunder børn, der er involveret i alvorlige uheld, har været faldende over de senere år, bliver de stadig dårligere til at gebærde sig i trafikken.
- Man skal selvfølgelig være forsigtig med at sige noget fuldstændig kategorisk. Men der er en tendens til, at eleverne over de senere år generelt har klaret sig dårligere ved de her prøver, siger Frits Bredal om resultaterne på landsplan.
Og ifølge Frits Bredal ligger ansvaret især hos forældrene.
- Det er vigtigt, at man fastholder og udvikler den danske cykelkultur, hvor forældre lærer deres børn at cykle og gebærde sig i trafikken. Der er da også mange forældre, der går op i børnenes cykelforhold, men der er også mange, der i dag har for travlt og ikke får cyklet af sted med børnene, siger han.
Hos Dansk Cyklistforbund har de også en række kampagner, hvor de sætter fokus på børns færden i trafikken, og hvor de også inddrager forældrene i arbejdet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde