Forældre gemmer rengøringsmidler, medicin og kemikalier væk i skabe og skuffer, men de lader vitaminpiller stå frit tilgængeligt på køkkenbordet. Det resulterer hver år i, at mindst 150 børn - og højst sandsynligt endnu flere - får en overdosis af vitaminpiller. Det kan være ganske harmløst, men det kan også blive temmelig alvorligt. For jernholdige vitaminpiller kan give børn en så voldsom forgiftning, at de uden behandling tager varigt skade på nyrer, lever og centralnervesystem. Ja, i værste fald risikerer at dø.
- Heldigvis er er oftest ufarligt, men hvis barnet hverken får modgift eller får suget pillerne op, så kan det godt blive livstruende, siger overlæge på Klinisk Farmologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Kim Dalhoff. Han er en blandt flere af landets ypperste eksperter i forgiftning, som har til huse på Gift-informationen, der rådgiver andre læger.
Ifølge Kim Dalhoff får Gift-informationen hvert år henvendelser angående forgiftninger af cirka 200 et-årige, 200 to-årige og 200 3-årige. Hver fjerde af disse skyldes overdosis af vitaminpiller. De øvrige alt fra sovemedicin til cigaretskod, nikotintyggegummi, bær, kemikalier og rengøringsmidler.
- Det synes vi altså er mange henvendelser om vitaminpiller, siger Kim Dalhoff.
Der er ikke registreret nogen dødsfald i Danmark på grund af forgiftning med vitaminpiller. Der er registreret over hundrede dødsfald i USA.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde