Glem alt om talentkonkurrencer som “X Factor” og “Stjerne for en aften” - nu gælder det nemlig om at finde to unge singlefyre fra Nysted-egnen, der har mod på at få besøg af en hel busfuld kærestesøgende kvinder.
Det er produktionsselskabet Gong, der har udset sig Nysted-området som jagtmark, og når de to østlollandske ungkarle først er fundet, skal de medvirke i den nye sæson af datingprogrammet “Bypiger søger bonderøve”, som sendes på Kanal 5.
Opgaven med at finde de to ”bonderøve” fra Nysted tog Business LF gerne på sig.
- Det er relevant for os, fordi det kan være med til at brande området. Vi kan forsøge at påvirke, hvordan produktionsselskabet fremstiller området, siger Lise Damsbo-Andersen.
Hun mener, at Business LF blandt andet kan bruge tv-programmet til at “sælge” Lolland-Falsters natur og kultur, ved for eksempel at gøre produktionsselskabet opmærksom på særlige arrangementer eller interessante steder, hvor de lokale “bonderøve” kan tage kvinderne fra bussen med på date.
- Hvis de (produktionsselskabet, red.) nu kommer herned på et tidspunkt, hvor vi ved, der sker noget spændende, så kan vi jo foreslå, at de tager derhen, forklarer Lise Damsbo-Andersen.
Godt nok hedder programmet “Bypiger søger bonderøve”, men Lise Damsbo-Andersen synes, det er vigtigt at bemærke, at ordet “bonderøve” ikke er negativt ladet, og at det også er en af grundene til, at Business LF har sagt ja til at hjælpe med at opspore singlefyrene fra Nysted.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker