Campingpladser overvejer vagtværn

sydfalster Igen i går kunne man læse i Folketidende, at der have været indbrud i campingsvogne på områdets campingspladser. Denne gang gik det ud over campister på Marielyst Ny Camping og FDM?s campingplads Østersøparken, hvor der også tidligere har været indbrud. Ulslev Camping slap denne gang, men her har der været indbrud tre gange i løbet af i år.

Nu er det ved at være et stort problem for campingpladsernes chefer. Så meget, at der bliver talt om at etablere nattevagter på pladserne.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende i de seks år, vi har været her, siger Pia Hansen, der sammen med sin mand Henrik driver Østersøparken. Her blev der natten mellem fredag og lørdag taget værdigenstande fra et telt, mens campisterne sov. Tidligere på året har der også været indbrud i flere telte og fortelte.

Informerer om problemet

- Vi er meget opmærksomme på problemet, og har sedlerne liggende fremme, som fortæller campisterne at vi har et problem, og at de skal passe på ikke at lægge værdigenstande fremme i teltet eller forteltet. Hvis det fortsætter må vi meget nøje overveje, om vi skal have vagter på om natten. For nok hører vi selv meget, men alligevel, siger Pia Hansen, der tror, at der er tale om organiseret kriminalitet.

På Marielyst Ny Camping i Sillestrup, var der i begyndelse af sæsonen indbrud i 12 ubeboede campingvogn.

- Der blev stjålet nogle fem kroner i nogle af vognene. Men denne gang er tyvene bevidst gået efter beboede vogne - og helt nede bagerst på pladsen, og de har været inde, mens campisterne sov, siger Merete Hansen, der har campingpladsen sammen med sin mand Iver Hansen og ægteparret Heidi og Jacob Christiansen.

Hun tror ikke, at man kan stoppe det helt.

Sten i indkørslen

- Vi er meget opmærksomme, og Iver går runder før han går meget sent i seng. Vi bor på pladsen, og kan som regel altid høre, når nogen går eller kører på stenene - derfor har vi ikke asfalt.

- Desuden har vi hund, der giver alarm, siger Merete Hansen.

På Marielyst Ny Camping har flere campisterne nu fået installeret tyverialarmer både rum-alarmer og alarmer forbundet med teltenes lynlåse.

På Campinggården Ulslev Camping er alle også mere agtpågivende i år.

- Vi er begyndt at gå ekstra rundt om natten, og vi har nogle gode venner, som vi inviterer til at komme mod at være vagter om natten.

- De tre gange vi har haft problemet, har det været mellem klokken 01 og 04. Så det er her, vi sætter ekstra ind, siger Hans-Henrik Kaare, der ejer Ulslev Camping sammen med hustruen Anette og ægteparret Karen Margrethe og Erik Stilling.

De overtog campingpladsen i år, så de har ikke noget sammenligninsgrundlag.

- Men de ?gamle? campister siger, at der aldrig har været tyverier og indbrud før.

Ikke engang af en øl i forteltene.

Alle tre steder opfordrer campinglederne til at yde god nabo-hælp, hvilket i øvrigt er kendetegnende for camping-folket.




Aldrig har der været så mange tyverier og indbrud på campingpladserne som i år. Lejrcheferne gør alt for at gæsterne kan føle sig trygge.

Offentliggjort Sidst opdateret