Christopher efterlyser lokal sangerinde

Offentliggjort Sidst opdateret

Radio SydhavsØerne giver en pige mulighed for at komme helt tæt på en af de nyeste stjerner på den danske musikscene.

Sangeren Christopher søger nemlig en pige, der kan hjælpe ham med at synge nummeret, Colours, når han i november gæster Vordingborg. Oprindeligt er det den norske sangerinde Frida Amundsen, der er den kvindelige stemme på hittet.

Pigen bliver valgt blandt de bud, der er kommet på facebook-siden, DuetMedChristopher. Her har fans haft mulighed for at uploade en video, hvor de netop synger Christophers seneste single, Colours.

Vinderen af konkurrencen findes i radioen i morgen.