Medarbejderne i socialpsykiatrien i Lolland Kommune oplever ofte at møde borgere med såkaldt selvskadende adfærd - altså personer der med vilje skærer i sig selv eller på anden måde gør fysisk skade på egen krop.
For at blive bedre til at håndtere borgere med den type adfærd vil kommunen nu efteruddanne nogle af medarbejderne til at tage sig særligt af disse personer.
Det sker både af hensyn til medarbejderne og borgerne, fortæller formanden for social- og psykiatriudvalget, Marie-Louise Friderichsen.
- Mange gange har de medarbejdere, der står over for personer, der har skadet sig selv, ikke kvalifikationerne til at håndtere det. Det er ret voldomt for medarbejderne at møde en person, der er så psykisk ulykkelig, at vedkommende skader sig selv. Derfor opkvalificerer vi indsatsen, siger Marie Louise Friderichsen.
Det såkaldte rejsehold, som kommunen vil etablere, skal bestå af otte til 10 medarbejdere.
Der findes ikke nogen lokale tal på, hvor mange på Lolland der med vilje har gjort skade på sig selv, men på landsplan har hver 10. teenager prøvet det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker