- Jeg flyttede i august 07 med min familie tilbage til min fødeø, Falster, da jeg fik arbejde i Ringsted. Min kone læser på Københavns Universitet, og vi valgte Nørre Alslev, fordi der var togforbindelse til København, og vi derfor kunne nøjes med én bil.
Ved årsskiftet flyttede min arbejdsplads til Kastellet, hvilket har fordoblet min daglige transporttid, men heldigvis går der tog helt til Østerport, og jeg kan arbejde i toget.
Der kører så ikke tog fra Nørre Alslev mere, og jeg er tvunget til at køre i bil på arbejde. Der er mange flere biler på vejene, og derfor brugte jeg i torsdags 4,5 time på at komme frem og tilbage - fem kvarter mere end ellers.
På grund af motorvejkøerne kom jeg i går for sent hjem, og min kone måtte låne mine forældres bil for at passe sit job som kirkesanger i Vigsnæs.
Min kone kommer til at bruge seks timer på at komme frem og tilbage til undervisning på mandag, da jeg skal på arbejde om morgenen, og hun har timer om eftermiddagen - og vi må endnu engang trække på mine forældre, der skal hente vores datter i skolen.
Hvis der ikke snart findes en løsning, bliver vi nødt til at sætte vores hus til salg. Vi er meget glade for at bo på Falster, men vi skal have mulighed for at passe vores arbejde og uddannelse uden at skulle købe to biler - og en daglig tranporttid mellem fem og seks timer er ikke acceptabel.
Storstrømsbroen har slået revner og er lukket i minimum cirka 14 dage endnu. Det skaber stor frustration for de togpendlere fra Lolland-Falster, der skal til Sjælland hver dag for at passe deres arbejde. Og den modsatte vej.
På Folketidende vil vi meget gerne høre DIN historie om hvilke konsekvenser, lukningen af togtrafikken over Storstrømsbroen har for dig.
Mail til Folketidendes redaktion på redaktion@folketidende.dk med nogle få linjer om DIN historie.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde