- Vi har aldrig prøvet det her før, og jeg har næsten kriller i maven, lyder det fra Carsten Laudrup, bestyrelsesmedlem i HIF’s Venner og én af tovholderne på den forestående koncertsatsning.
5. februar gæster Danmarks måske mest populære dj Holeby Hallen, og det går ikke stille for sig, når den 28-årige Morten Breum sætter de unge og deres trommehinder i svingninger.
- Det er altid bands som Kandis, Bamses Venner og Big Fat Snake, der besøger os, så vi vil gerne gøre noget mere for de unge, fortæller Carsten Laudrup om årsagen til, at Vennerne har givet deres støtte.
En støtte, der beløber sig til 31.500 kroner for Morten Breum alene. Derudover kommer udgifter til diskoteksudstyr og gæste-dj plus de 10 professionelle vagter, som er hyret gennem Københavns Brandvæsen.
- Vi har sat 650 billetter til salg, og jeg vil skyde på, at omkring 200 er blevet solgt. Vi kan se på Facebook, at de unge er fuldstændig vilde, så jeg tror, at braget kommer nu her, fortæller Carsten Laudrup og nævner, at Tips og Lotto i Holeby kun har 30-40 billetter tilbage.
Også butikkerne Sportigan i Sakskøbing og Nykøbing og “Bøger & Papir” i Nakskov og Maribo har billetter til salg.
- Vi har sat en aldersgrænse på minimum 16 år, fordi der er salg af spiritus, selvom jeg synes, det er synd, at de unge på 14 og 15 år, som også kender Morten Breum, ikke kan komme med, siger Carsten Laudrup.
Næste gang vil han arbejde på en koncert, der også tilgodeser dem.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde