Allerede som lille pige debuterede hun på en scene. Som 15-årig er hun med i musicalen Hair og få år efter får hun sin pladedebut.
I 70’erne og 80’erne har hun været med i bands som Flair, Anne Linnet Band og ikke mindst Sneakers. Sidenhen er det blevet til en lang og glorværdig solokarriere for en af landets mest professionelle kunstnere. Det drejer sig naturligvis om hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen, der i alle årene har leveret masser af cd’er og det ene hit efter det andet.
Sanne, der er født i 1955, fik en blodprop tilbage i 2006. Men heller ikke den kunne slå hende ud. Hun fik et meget fornemt comeback i 2009 med albummet Unico - hendes første dansksprogede album i 13 år. Og 14. november i fjor sendte Sanne så sit 14. studiealbum på gaden, nemlig Tiden brænder. De fleste af albummets 13 sange er skrevet direkte til Sanne Salomonsen, og har tydelige referencer til sangerindens tid i Sneakers i 80’erne, som hun betegner som “en af de vigtigste perioder rent musikalsk.” På trods af 80’er-referencerne er albummets produktion præget af en rocklyd.
Lørdag 24. marts kan man opleve Sanne live i Nykøbing F. teater. det er Nykøbing F. Håndboldklub, der står bag initiativet med at hente et af landets største rock- og popnavne til Lolland-Falster.
- Det er super, at det er lykkedes os at få Sanne til Nykøbing F. Hun er kendt for altid at levere varen, så hun fortjener en fyldt teatersal, lyder det fra Søren Jakobsen fra NFH.
Forsalg af billetter i Nykøbing Isenkram og Kvickly.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned