Det er igen en historie om nogle børn, der optræder som en slags detektiver i danmarkshistorien. Denne gang er det søskendeparret Valdemar og Sille fra Hvidovre, der får nogle ture i en tidsmaskine.
Det sker, da de skal være alene hjemme i nogle dage, mens forældrene er ude at rejse. Den 16-årige Valdemar tager en tur i faderens nye Audi, kører galt og smadrer den.
En reparation vil koste 70.000 kroner, og dem kan han tjene, hvis han gør fysikeren Benedict en tjeneste. Benedict lokker Valdemar til at prøve en tidsmaskine, han har opfundet, og vupti "flyver" Hvidovre-drengen tilbage til år 963 og havner i Harald Blåtands kongsgård, hvor han til sin overraskelse også ser Benedict.
Det viser sig, at fysikeren er blevet udødelig, fordi en vølv på hekseagtig vis har nedkaldt en forbandelse over ham. Men Benedict ønsker ikke evigt liv, hans eneste ønske er at få magien ophævet og leve et normalt liv.
Valdemar og hans lillesøster Sille indvilger i at rejse tilbage i tiden for at finde det kors, som kan ophæve forbandelsen, og det betyder flere tidsrejser i danmarkshistorien tur-retur.
Søskendeparret spilles af Jonas Wandschneider og Clara Maria Bahamondes, som gør det ganske fint. Jacob Cedergreen er fysikeren med det evige liv.
K.E. Watz
ew@folketidende.dk
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker