Dansker bag Only God Forgives
Nicolas Winding Refn har instrueret en af torsdagens premierefilm, hvori Ryan Gosling spiller hovedrollen.
Ryan Gosling og Nicolas Winding Refn er tilbage med en ultracool, intens og fuldstændig kompromisløs film, der er en af to, der har premiere på torsdag i Scala. Only God Forgives er makkerparrets opfølger til Drive og er en eksplosiv fortælling om thai-boksning, narko-karteller, hævn og retfærdighed i Bangkoks kriminelle underverden.
Filmen handler om gangsteren Julian, spillet af Ryan Gosling, der driver en thai-bokseklub, der fungerer som dække for familiens narko-imperium. Da hans bror, Billy myrdes, ankommer deres mor, Crystal til Bangkok for at bringe liget af sin yndlingssøn hjem og for at få Julian til at tage hævn over sin brors morder. Julian indleder jagten og opsluges i en spiral af brutalitet, der bringer ham i søgelyset hos en berygtet Bangkok-sheriff, der udøver sin helt egen form for retfærdighedskarma.
I en lidt mere løssluppen boldgade finder du torsdagens anden premierefilm Tømmermænd Tur-Retur - den tredje og sidste film i instruktør Todd Phillips’ episke succesfulde komedie-franchise, der blev skudt i gang med Tømmermænd i Vegas i 2009. Denne gang er der ikke noget bryllup. Ikke nogen polterabend. Hvad kan gå galt?Men når The Wolfpack drager på tur, kan alt ske..
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker