Næsten to af tre danskerne mener, at Morgenavisen Jyllands-Posten handlede rigtigt, da avisen i september 2005 trykte de 12 Muhammed-tegninger.
Derimod mener et flertal på 58,5 pct., at det var forkert, da Jyllands-Posten og 16 andre aviser i år genoptrykte en eller flere af de omstridte tegninger.
Det viser en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget blandt 1049 danskere over 17 år for Morgenavisen Jyllands-Posten.
---- Avisens ansvarhavende chefredaktør, Carsten Juste, undrer sig over holdningen til genoptrykningen.
Det er altid vanskeligt at fortolke, hvorfor folk mener, som de gør, men jeg må erkende, at det undrer mig en del, siger han.
Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne skete, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) ved en aktion i februar anholdt tre mænd, der ifølge PET havde planlagt at dræbe Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.
Grunden til, at vi og alle de andre medier valgte at bringe tegningerne i februar, var som journalistisk dokumentation, hvilket er en helt normal sædvane. Det skete på baggrund af, at avisens tegner ikke blot var blevet truet på livet, men at der var mordplaner mod ham, siger Carsten Juste.
Dagbladet Politiken er blandt de aviser, der valgte at genoptrykke Muhammed-tegningerne. Ansvarhavende chefredaktør Tøger Seidenfaden ser meningsmålingen som et udtryk for, at flertallet af danskerne er trætte af Muhammed-tegningerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker