Dårlige diger ikke klar til politikerne endnu

På folketidende.dk mandag kunne vi citere ingeniør i Cowi, Jeppe Sikker Hansen for, at digerne på Nordlolland er i skræmmende tilstand. Enten mangler de helt, eller også er de i dårlig tilstand.

Eksperten fra rådgivningsvirksomheden indenfor ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi ved, hvad han taler om, for Cowi har for Lolland Kommune lavet en screening af landområderne. Dermed er de områder, hvor der er størst fare for oversvømmelser, blevet kortlagt.

Direktør for teknik- og miljøområdet, Bjarne Hansen, Lolland Kommune, bekræfter overfor avisen, at der er lavet en sådan vurdering for kommunen. Den kommunale leder forventer, at politikerne i teknisk udvalg vil få fremlagt noget konkret matieriale i løbet af foråret.

Sag om digernes dårlige stand på Nordlolland kommer først til behandling i løbet af foråret.

Offentliggjort Sidst opdateret