Regeringen har i forbindelse med genopretningspakken lavet et lovforslag, som skal hæve egenbetalingen for transport for unge under uddannelse. Der er tale om en stigning på godt 70 procent, fra 11 til 18 kroner om dagen.
Lennart Damsbo-Andersen er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og kommer fra Lolland. Han synes ikke forslaget giver mening.
- Jeg synes, det er et rigtig dumt forslag. Både fordi det rammer dem, der er vores fremtid, og vi skal jo sørge for, at der er mange, der kan få deres uddannelse, forklarer han og fortsætter:
- Og så rammer det dobbelthårdt, fordi de også skærer SU'en for hjemmeboende.
Han ser problemet som stort på Lolland og Falster.
- Hvis vi bare kigger på vores egen egn, så er der mange studerende, som rejser til Maribo, Nakskov og Nykøbing, som skal rejse frem og tilbage hver dag, påpeger politikeren.
Han mener, at mange bruger SU'en til at betale for transporten, og det vil skabe et problem.
- Konsekvensen er meget tydelig for mig, og det er, at der er flere, der ikke vil tage en uddannelse, understreger han.
Lennart Damsbo-Andersen fortæller, at hvis forslaget kommer igennem, så vil han arbejde for at ændre det, hvis Socialdemokraterne kommer i Regeringen efter et muligt folketingsvalg.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde