De gode ideer - og ildsjælene

Foto: Programchef Anders Brønholdt laver radio.

BILLEDSERIE: Radio SydhavsØerne er lokal på den fede måde.

Offentliggjort Sidst opdateret

- De gode ideer. Og ildsjælene.

Det er de første ord, der helt spontant falder radiochef Kim Nielsen først for, når han bliver bedt om at beskrive Radio SydhavsØerne.

- Det er altid kendetegnet radioen, de gode ideer og ildsjælene. Radioen er jo sådan en slags enklave i mediekoncernen og stadig et sted, hvor der ofte er meget kort reaktionstid fra tanke til handling. Nogle gange kan man nærmest gå direkte ind til mikrofonen og føre en god idé ud i livet, siger Kim Nielsen.

- Vi har selvfølgelig nogle rammer at arbejde inden for, men der er plads til meget forskelligt, såsom satire, den hyggelige fortælling, det menneskelige interview og meget andet.

Han har selv været en del af radioen siden 1988 - de første otte år som frivillig medarbejder og derefter som fastansat.

- Og jeg synes stadig, at vi har den pionerånd og det sammenhold, der kendetegner et nyt medie, selv vi nu har været her i 25 år, siger Kim Nielsen, der også selv ofte er i æteren.

Det samme gælder Anders Brønholt, der er programchef på Radio SydhavsØerne. Han kom til radioen i 1996

- Jeg mener, at det var i 1997, men er egentlig ikke helt sikker. Årstal er ikke så vigtige, når man bliver fascineret af det, siger Anders Brønholt, der begyndte som afløser bag mikrofonen en sommer.

Han hæfter sig ved, at den menneskelige faktor og den positive tilgang til tingene spiller en stor rolle for radioens identitet.

- Vi er det gode selskab, Og så er vi lokale i vores historier og måde at anskue tingene på. Og vi har det godt med at være en lokalradio - men lokal på den fede måde, siger programchefen.

Både Anders Brønholt og Kim Nielsen tror på, at lokalradioen har en god fremtid foran sig.

- Måske vil det blive sendt på en anden måde, end man kender det i dag. Men det lokale og nærværende vil stadig være vigtigt for lytterne…

Se alle billederne fra Radio Sydhavsøerne gennem 25 år - KLIK HER