De unge vælger usikker sex

På med præventionen!
Det er budskabet i øjeblikket til de unge i Lolland Kommune. Mange af de unge er nemlig seksuelt uansvarlige. Sundhedsprofilen for Lolland Kommune viser, at ca. hver 4. ung ikke bruger prævention, selv ved skiftende partnere, og at ligeså mange har fået konstateret en kønssygdom. Det oplyser folkesundhedskonsulent Karina Christiansen.

Det vil kommunen forsøge at rette op på, og derfor får den landsdækkende kampagne "Kun med kondom" lige et ekstra nøk i det lollandske.

Spots på Facebook og i Radio Sydhavsøerne er blandt de tiltag, der skal sprede budskabet til de unge. Og ude i det virkelige liv vil der blive opstillet stande på Maribo Gymnasium og Nakskov Uddannelsescenter, og på diskotekerne vil der være plakater og gratis kondomer.

Foto: DIGE JENS

Lolland Kommunes unge har "særlige problemer omkring den seksuelle sundhed".

Offentliggjort Sidst opdateret