Lady Gaga på anlægget, Vi Unge og Anders And på natbordet og et klædeskab fyldt med Nike-sko og G-Star tøj. Sådan ser teenageværelset ud i Danmark anno 2009.
En ny undersøgelse fra verdens største online fællesskab for teenagere, Habbo, har kortlagt de unges forbrugsvaner i hele verden, herunder 3029 unge fra Danmark.
Og hvad er det så de unge til ha'? De danske hormonbomber drikker Coca-Cola, spiser på McDonalds og ser The Simpsons, Venner og Paradise Hotel.
Når PC'en bliver tændt er de foretrukne sider - ikke overraskende - Facebook, YouTube og Gosupermodel, mens yndlings tv-kanalen er TV3. Håret skal sættes med produkter fra ID Hair, og tøj og sko skal have mærket G-Star, Hennes & Mauritz eller Nike i kraven og på skosålen.
I det hele taget vinder kendte mærker indpas hos de danske teenagere, og knap halvdelen ser generelt mærker som noget positivt. Således svarer over halvdelen af undersøgelsens danske deltagere, at de foretrækker mærker, der er direkte målrettet mod dem, mens 24 procent foretrækker ukendte fabrikanter.
Her skiller de danske unge sig ud fra sine artsfæller i udlandet, hvor 30 procent vælger kendte mærker fra.
- Det er en spændende og svært tilgængelig aldersgruppe, som vi henvender os til. Det er interessant, at de unge gerne vil have det frække og udfordrende i Paradise Hotel, men også det trygge i Anders And. Det gælder om at holde tungen lige i munden og være skarp i sin kommunikation, når man skal henvende sig til de unge, siger Peter Espersen, dansk landechef for Habbo.
Habbos undersøgelse er tilbagevendende og involverer 112.000 teenagere fra 30 lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker