Det er gået i spaghetti for YouSee

Moderniseringen af antennenettet i Nykøbing fortsætter med at byde på tekniske overraskelser for YouSee.
- Vi sidder med følelsen af at skulle bringe orden i en gryde spaghetti, konstaterer, afdelingschef i YouSee Lars Techen Nielsen.

Konsekvensen er, at nogle af de områder, der skulle have været færdige i løbet af september, bliver forsinket til op mod jul. Dele af området nord for Guldborgsund og vest for jernbanen forventes nu færdig 31. december sammen med dele af området nord for Guldborgsund og øst for jernbanen og dele af området syd for Guldborgsund.

Sideløbende arbejder YouSee på at renovere de cirka 450 kollektive anlæg, der forsyner etageejendomme, boligforeninger og plejehjem, så beboerne der også får et valg mellem forskellige tv-pakke-størrelser.
- Omkring halvdelen af de kollektive anlæg er renoveret nu, men vi forventer først, at de sidste anlæg vil være færdige i løbet af første halvår af 2010, oplyser Lars Techen Nielsen.
 

YouSee har problemer med at finde hoved og hale på sit kabelnet i Nykøbing. Det får betydning for en række borgere.

Offentliggjort Sidst opdateret