Der er ganske langt fra døren og helt op til alteret i Maribo Domkirke.
Specielt når man er hvid brud og alles øjne hviler forventningsfuldt på en.
Det oplevede 29-årige Christina Petersen, som lørdag 26. juli havde den oplevelse.
- Det føltes stort at gå op igennem kirken, men det var også en rigtig god oplevelse, fortæller Christina Petersen.
Ved alteret ventede 36-årige Bo Bendixen - og kort efter var kæresteparret blevet til ægtepar.
- Vi har kendt hinanden i to et halvt år, så vi spilder ikke tiden, fortæller Christina Petersen med et lille grin.
Parret har en søn på 14 måneder, som også er blevet døbt i Maribo Domkirken.
- Det samme er både min mand og jeg, så vi føler at domkirken er "vores" kirke, og derfor var det også naturligt, at vores bryllup skulle ske her, fortæller Christina Petersen.
Efter brylluppet gik turen i en Mercedes sportsvogn til Hestehovedet ved Nakskov, hvor der blev smagt på champagnen, mens den gode udsigt blev beundret. Senere var der fest, taler og sange på Skovridergården.
Det eneste, der nu mangler, er bryllupsrejsen.
- Vi vil gerne til Australien, så det ligger lidt ude i fremtiden, fortæller Christina Petersen.
Lars Hovgaard
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker