Det swinger godt for Årets Bil 2009

Den er lille udvendig, stor indvendig, har en smart indretning og et pænt design, den er letkørt med gode motorer og prisen er rimelig. Kort sagt: Den har alt det, der skal til for at leve op til titlen som Årets Bil 2009 i Danmark.  
Med en udvendig længde på 3,9 meter, bredde 1,7 meter og højde 1,5 meter fylder Jazz ikke meget i gadebilledet. Den er let at komme rundt med også i tæt bytrafik, og bilen er let at overskue fra førerpladsen.
 
Eneste lille minus er det lille forreste vindue ved A-stolpen, der generer skråt fremad ved venstresving. Ind- og udstiging er let. Bagdørene åbner 80 grader hvilket letter adgangen til kabinen betragteligt. Det kræver dog, at man holder et sted, hvor der er plads til at brede "vingerne" ud.
 
Overraskende plads
Men sætter sig lidt ned i Jazz, hvor sæderne yder fin støtte. Der er overraskende god plads i kabinen. Akselafstanden på 2,5 meter indikerer ikke god benplads ved bagsædet, men blandt andet muligheden for at få fødderne ind under forsæderne giver ekstra plads. Loftshøjden over bagsædet er rimelig, men man skal ikke være meget over 1,91 meter, før der er problemer.
 
Interiøret er pænt og overskueligt. Man kan diskutere, om midterkonsollens alu-look ikke virker for plastikagtig, men samlet set går designet hjem, og funktionsmæssigt er alt på rette plads. Vi har testet Jazz 1,4 comfort. 1,4 er foreløbig den største af to motorer - 1,2 er mindste - og når vi tager hukommelsen i brug og sammenligner 1,4 med 1,2 (prøvet ved den internationale præsentation af Jazz), vil vi uden betænkning pege på 1,2 som bedste valg. 1,4 yder 100 hestekræfter ved 6.000 omdrejninger og 127 Newtonmeter ved 4.800 omdrejninger.
 
Den arbejder rimelig støjsvagt, er smidig og kører 182 kilometer i timen på toppen og kører fra 0-100 på 11,4 sekunder. Brændstoføkonomien lover 18,2 kilometer pr. liter, vi sluttede på 15,8 i en uge med blandet kørsel, hvor især et motorvejsstræk med 130 i timen trak benzin ud af tanken. 1,2 motoren har 90 heste og 114 Newtonmeter og kan køre en sjat længere på literen.
 
Jazzen er ikke en sportsvogn, men undervognen er sat komfortabelt op, vejbeliggenheden er godmodig. Man får ikke åndenød af begejstring på de små veje, men omvendt føler man sig helt tryg ved bilen og dens reaktioner. 1,4 comfort koster 179.000 kroner - 1,2 trend (eneste udstyrsversion med den "lille" motor koster 169.000 kroner) begge plus levering.
 
Mange argumenter
En dansk motorjournalist brokkede sig i et motormagasin over valget af Jazz som Årets Bil i Danmark - og pegede blandt andet på, at nu kan man vinde titlen på grund af et smart bagsædearrangement.
 
Ovenstående beviser, at det er skudt helt forbi. Der er mange gode argumenter for at vælge Jazz som Årets Bil 2009, men det trækker naturligvis ikke fra, at Hondas ingeniører har tænkt sig om ved kabineindretningen. Bagagerummet rummer 337 liter, og hvis bagsæderne lægges ned, bliver der plads til 883 liter.
 
Det med at lægge sæderne ned og få dem rejst igen klares med en hånd i lommen på mellem tre og fire sekunder. Man kan nøjes med at rejse bagsædet, hvilket giver en smal, men høj lasteflade i hele bilens bredde. Man kan lægge splitbagsædet ned i en eller to dele, og man kan lægge det forreste passagersæde ned, så der bliver plads til genstande på 2,4 meter længde.
 
Det tæller også på plus siden, at Jazz har fuld sikkerhedspakke med esp, effektive abs-bremser (med bremse-assist og bremsekraft fordeling ved katastrofeopbremsning) med ventilerede skiver for, skiver bag, seks airbags, nakkestøtter for, der beskytter mod piskesmæld og Isofix-bslag. Komfortmæssigt er udstyrsniveauet selv i laveste trin flot med aircondition, hastighedstilpasset audiosystem, fjernbetjent centrallås, el-spejle med varme, el-ruder foran, fjernbetjent centrallås, multijusterbart rat, multiinfo-display med mere - og det øges i comforudgaven med klimaanlæg, varme i forsæderne, todelt bagagerum og audiosystem med fjernbetjening i rattet.
 
Honda yder tre års/100.000 kilometers garanti, tre år på lakken, 12 år mod rustgennemtæring, ti år på visse undervognskomponenter og fem år mod gennemtæring på udstødningen. Det vil være billigt at skrive, at Jazz bare swinger, så lad os i stedet konstatere, at den "lille" Honda byder på overraskende god plads til fire plus bagage, gode køreegenskaber, et pænt udstyrsniveau og det hele til en ganske fornuftig pris.



En rolig afslutning på bilen, der har en dejlig lav læssekant.Foto: Mogens Thomsen



Mange argumenter



Bagagerummet kan indrettes på flere måder - her med en nethylde.Foto: Mogens Thomsen

En dansk motorjournalist brokkede sig i et motormagasin over valget af Jazz som Årets Bil i Danmark - og pegede blandt andet på, at nu kan man vinde titlen på grund af et smart bagsædearrangement. Ovenstående beviser, at det er skudt helt forbi. Der er mange gode argumenter for at vælge Jazz som Årets Bil 2009, men det trækker naturligvis ikke fra, at Hondas ingeniører har tænkt sig om ved kabineindretningen. Bagagerummet rummer 337 liter, og hvis bagsæderne lægges ned, bliver der plads til 883 liter. Det med at lægge sæderne ned og få dem rejst igen klares med en hånd i lommen på mellem tre og fire sekunder. Man kan nøjes med at rejse bagsædet, hvilket giver en smal, men høj lasteflade i hele bilens bredde. Man kan lægge splitbagsædet ned i en eller to dele, og man kan lægge det forreste passagersæde ned, så der bliver plads til genstande på 2,4 meter længde. Det tæller også på plus siden, at Jazz har fuld sikkerhedspakke med esp, effektive abs-bremser (med bremse-assist og bremsekraft fordeling ved katastrofeopbremsning) med ventilerede skiver for, skiver bag, seks airbags, nakkestøtter for, der beskytter mod piskesmæld og Isofix-bslag. Komfortmæssigt er udstyrsniveauet selv i laveste trin flot med aircondition, hastighedstilpasset audiosystem, fjernbetjent centrallås, el-spejle med varme, el-ruder foran, fjernbetjent centrallås, multijusterbart rat, multiinfo-display med mere - og det øges i comforudgaven med klimaanlæg, varme i forsæderne, todelt bagagerum og audiosystem med fjernbetjening i rattet. Honda yder tre års/100.000 kilometers garanti, tre år på lakken, 12 år mod rustgennemtæring, ti år på visse undervognskomponenter og fem år mod gennemtæring på udstødningen. Det vil være billigt at skrive, at Jazz bare swinger, så lad os i stedet konstatere, at den "lille" Honda byder på overraskende god plads til fire plus bagage, gode køreegenskaber, et pænt udstyrsniveau og det hele til en ganske fornuftig pris.



Bagsædearrangementet er smart. Man kan løfte bagsædet op, så man får et stort rum med højt til loftet bag forsædet. Foto: Mogens Thomsen



Forlygterne er en vigtig del af designet - og så giver de et godt kørelys. Foto: Mogens Thomsen



Et bredt smil ude på bilen - inde er det føreren, der glæder sig.Foto: Mogens Thomsen



Interiør-indretningen er god, kvaliteten fin, men midterstykket virker lidt plastikagtig. Foto: Mogens Thomsen



Tre ure med masser af information - blandt andet om sikkerhedsselerne er spændt. Foto: Mogens Thomsen




FT prøverkører Jazz, der letkørt, lille, rummelig, smart indrettet og til en rimelig pris

Offentliggjort Sidst opdateret