Digitalt tv er på vej
Dansk Bredbånd lover bedring på Maribo Fællesantenne i 2010
Inden slutningen af januar skal alle brugere af Maribo Fællesantenne have fuld adgang til digitale tv-kanaler. Sådan lyder løftet fra direktør Michael Buchholz, Dansk Bredbånd.
Siden hele Danmark gik over til digitale tv-signaler i november, har leverandøren af signalerne i Maribo og Holeby kæmpet for at få teknikken op i omdrejninger. Og det har været en hård kamp.
- Vi har knoklet i to måneder på at få problemet løst, og vi nærmer os, men det bliver nok først til slutningen af januar, at alle digitale kanaler er på plads, siger Michael Buchholz.
Flere brugere har været utilfredse med, at kun få kanaler har været tilgængelige i den digitale kvalitet, og har blandt andet oprettet en gruppe på Facebook, hvor de klager over Dansk Bredbånd.
Hos firmaet er man kede af, at det ikke har været muligt at stille alle tilfredse fra begyndelsen, men direktøren forklarer, at man har villet vente til alt er på plads, før kunderne blev informeret.
- Vi har fra starten ønsket at gøre det rigtigt for kunderne, og vores mål har hele tiden været, at ingen skulle opleve et tilbud, der blev forringet. Derfor har vi ikke sendt digitalt tv ud fra november, hvor det ville have generet en stor del af kunderne, siger Michael Buchholz.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde