Mellemtorvet i Rødby var pakket med mennesker, da Dodo Gad indtog byfest-scenen fredag aften. Koncerten var afslutningen på en byfest, der absolut må betegnes som vellykket.
Nok var der ikke lige så fyldt ude foran scenen, da Richard Ragnvald tidligt på eftermiddagen havde underholdt, men det skyldtes nu mest, at publikummet, som var en generation ældre end dem til koncerten om aftenen, havde taget plads under træer og i enhver skygge, der kunne opdrives.
Hele Rødby summede af liv, og blandt andet Jyske Bank var et populært sted at besøge. Det var ikke fordi folk ville ind og låne penge, men det var nok nærmere uddelingen af gratis softice, der fik byfest-gæsterne til at stoppe op.
Som mørket faldt på, blev det mere behageligt at søge ud fra skyggerne, og da først Dodo & the Dodos skruede op for popmusikken, kom folk fra nær og fjern. At det var en aften, med masser af aktiviteter i noget nær alle større byer på Lolland, kunne man ikke se på fremmødet i Rødby. Men der er heller ingen tvivl om, at det 27 år gamle poporkester nemt trækker folk.
Klik på boksen nedenunder for at se billeder fra byfesten i Rødby.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie