Drifterne topper i december

Salg af potensmidler, kondomer og fortrydelsespiller topper i julemåneden, og december er åbenbart festmåned for mange.

I alle tilfælde er der ekstra gang i salget af potensmidler og kondomer fra landets apoteker i årets sidste måned. Salget af kondomer og potensmidler steg med henholdsvis 12 og 10 procent i december sidste år i forhold til de øvrige måneder.

Det svarer til, at apotekerne solgte knap 12.000 pakker kondomer og 23.000 pakker potensmidler. Samtidig er der ekstra salg i nødprævention om mandagen efter julefrokosterne.

I december sælger apotekerne 14 procent flere fortrydelsespiller end i årets øvrige måneder. Men efter den store julefrokostmåneden er der også ekstra gang i salget af graviditetstest i januar, oplyser Danmarks Apotekerforening.
/ritzau/




December er de forlystelsessyges måned, hvor apotekerne sælger flere potensmidler, kondomer og fortrydelsespiller end i årets øvrige måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret