DSB kører også "asketog" i dag

I ligmed med søndag og mandag har DSB besluttet at indsætte en række ekstra afgange mellem Nykøbing og Rødby Færge og retur.

Det sker for at give de mange ekstra passagerer, som ikke kan rejse med fly på grund af den islandske askesky og derfor må finde alternative transportmuligheder.

De ekstra afgange afgår fra Nykøbing klokken 7.46, kl. 9.36, kl. 11.36, kl. 13.35 og kl. 15.35.
Og fra Rødby Færge klokken kl. 8.15, kl. 10.15, kl. 12.15, kl. 14.15 og kl. 16.15.

Der er tale om ordinære regionaltogsafgange mellem København og Nykøbing, som altså bliver forlænget til Rødby Færge.

Det danske luftrum er foreløbig lukket til klokken 14 i dag, tirsdag.

Også tirsdag vil en række afgange fra København til Nykøbing blive forlænget til Rødby Færge af hensyn til askeskysramte passagerer.

Offentliggjort Sidst opdateret