Det er i høj grad de studerende selv, der har bragt sig i klemmen med de manglende togkort. Det mener DSB’s kundecenterchef Torben Nielsen. Han forklarer, at DSB har ændret på betalingsmåden for SU-kortene. Som noget nyt skal de studerende registrere sig, vælge betalingsmetode og betale kortet, inden de modtager det.
- De nye regler har vi skrevet et brev om til alle de relevante studerende i foråret. 8. juli sendte vi dem også en mail, hvor vi huskede dem på, at de skulle følge de nye regler for at få kortet til tiden.
- Alligevel har vi en pulje på cirka 7.000 studerende, der slet ikke har reageret. Andre 7.000 - hvor de studerende fra sosu-skolen i Nykøbing F. sandsynligvis hører med - har mødt problemer med registreringen, og ligger i øjeblikket i kø i en pulje. De har handlet i god tro, og de skal hjælpes, siger Torben Nielsen og fortsætter:
- Små 6.000 kort er lige om hjørnet, og endelig har vi allerede udstedt 6.000 kort til studerende, hvor alt er gået glat igennem, gør Torben Nielsen op.
Han opfordrer studerende til at henvende sig på DSB’s hovednummer 70131415, hvor de vil blive hjulpet. For de studerende på sosu-skolen i Nykøbing F. lover han dog at gribe ind hurtigt.
- Jeg har været i kontakt med uddannelseschef Hanne Stilling og lovet hende en hurtig løsning. Der er en produktionstid på en til to uger på SU-kortene, og de får kortene så hurtigt som muligt. De skal ikke vente til oktober, lover Torben Nielsen.
Hanne Stilling fortæller, at hun og de studerende er blevet lovet, at SU-kortene bliver lavet med det samme, og hun håber på, at de kan være fremme i morgen eller mandag.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub