DSB vil indsætte flere vogne på Sydbanen

Pendlere på morgentogene fra Nykøbing mod København vil vide, at det ofte kan være svært at få en siddeplads i toget, ikke mindst på afgangen fra Nykøbing klokken 6.38.

DSB erkender problemet og har på et møde med repræsentanter for pendlerne lovet at gøre noget ved det, fortæller TV2 Øst.

DSB vil derfor se på, hvad man kan gøre for at indsætte ekstra vogne på de mest eftertragtede afgange.
 Vi har et antal tog, som vi skal anvende bedst muligt, og da vi havde lagt køreplanen for Sydbanen, havde vi selvfølgelig håbet, at vi med det samme havde kunnet have det antal vogne der skulle bruges. Det var så ikke tilfældet, siger trafikinformationschef Tony Bispenskov til TV2 Øst.

Historien melder dog ikke noget om, hvornår der kommer ekstra togvogne til de mange pendlere.

 

Kritik fra pendlerne over manglende plads får nu DSB til at sætte flere vogne på tognen på visse afgange til og fra Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret