Egen hjemmecafé

En ny espressomaskine fra OBH Nordica kan give sydlandsk caféstemning i dit eget HTH-køkken. Espresso Nero, ligesom kejseren, er i sort og sølv, og det forkromede ydre i enkle linjer, må appellere til kaffeelskeren.
Det er lidt af en formel 1 racer, idet den yder 15 bar damptryk, hvor de fleste andre maskiners ligger på 8-9. Vandtanken rummer en liter vand. På fronten sidder en firepositions funktionsindstilling og på siden en knap til at regulere dampen. Det er det hele. Med den maskine kan man byde gæsterne, også de uventede, på espresso, caffé latte, cortado og caffé masshiato. Maskinen koster 1.499 kroner.




Offentliggjort Sidst opdateret