Der er ingen grund til at løbe stormløb mod Magasin og Illum for at få indløst gavekort - men kunderne bør overveje deres situation, vurderer køberetsekspert. Kunder i Magasin og Illum med tilgodehavender, for eksempel gavekort, behøver ikke løbe stormløb mod butikkerne for at få brugt kortene. Men der kan være grund til at overveje situationen efter onsdagens betalingsstandsning i islandske Baugur. Det vurderer lektor i køberet René Franz Henschel, Handelshøjskolen i Århus. Det alvorlige for forbrugerne vil være en egentlig konkurs, hvor den almindelige forbruger ikke er bedre stillet end andre kreditorer og dermed kan se pengene gå tabt. René Franz Henschel peger dog på, at man for nylig i forbindelse med Merlins ejerskifte så den nye ejer forpligte sig til at stå inde for gavekort i kæden. - Det bliver op til folk selv at vurdere, om de vil bruge gavekortet nu eller afvente situationen, siger René Franz Henschel. Han håber, at Magasin og Illum forholdsvis hurtigt vil melde noget ud til kunderne. - Hvis folk vil løbe mindst risiko, skal de bruge gavekortet. Omvendt skal vi i krisetider alle opføre os på en ansvarlig måde også forbrugerne, siger René Franz Henschel til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned