Elever dropper skolen uden uddannelseskort

Tilsyneladende er det et skift til en digitalisering af uddannelseskortene i år, som har skabt problemerne. Fra dette skoleår skulle eleverne på forhånd via nettet tilmelde og betale uddannelseskortene forud.

- Vi har dog hørt fra mange elever, at de trods tilmelding via nettet til uddannelseskort, ikke har modtaget hverken bekræftelse eller uddannelseskort fra DSB.
- Vi har elever som simpelthen ikke kommer i skole, fordi de ikke har fået deres uddannelseskort og ikke har råd til at lægge penge ud til bus- eller togbillet, fortæller uddannelsesdirektør på CELF Søren Vikkelsø.
 
Flere elever på erhvervsdelen af CELF i Nykøbing kommer fra Vestlolland. Togturen mellem Nakskov og Nykøbing koster 75 kroner hver vej. Et uddannelseskort svarer til en udgift dagligt på knap 10 kroner.
- I sidste uge havde vi en elev fra Nakskov som de første to dage i ugen havde råd til at toget. Onsdag var pengene sluppet op og han tog turen på cykel, fortæller Søren Vikkelsø.
 
CELF har siden skolestarten i sidste uge kæmpet for at få løst problemet. Samtlige sekretærer og uddannelsesvejledere har nærmest været fuldtidsbeskæftiget med at hjælpe de unge med at finde ud af hvorfor de ikke har modtaget deres uddannelseskort.
 
- Vi har haft en konstant kontakt til DSB, fortæller CELF Søren Vikkelsø. Forklaringerne har været mange, men løsningerne knap så mange før nu.
- I de fleste tilfælde lod DSB os forstå, at eleverne ikke kunne vente deres uddannelseskort før i oktober.
 
DSB har ikke indtil i går kunnet hjælpe skole til en hurtig løsning, men i forbindelse med Folketidende.dks research af tog- og buskort mysteriet, er der kommet skred i hjælpen til de mange unge, som endnu ikke har modtaget deres uddannelseskort.
Det er SU-styrelsens, som godkender elver til uddannelskort. Mens det er DSB som står for salget af kortet uanset om det er til bus, tog eller lokalbane.
 
For et par uger siden var det SOSU skolen i Nykøbing, som havde problemer med elever, som ikke havde modtaget uddannelseskort.
Foto: Foto: per Houby

Mere end 400 elever ud af omkring 1000 elever, som er berettigede til et uddannelseskort på CELFs forskellige afdelinger på Lolland Falster, har ikke fået deres bus- og togkort fra DSB.

Offentliggjort Sidst opdateret