Hvem siger, at det behøver at være kedeligt at blive gammel? På torsdag har filmen The Best Exotic Marigold Hotel premiere, og i den følger publikum en gruppe engelske pensionister, som bestemmer sig for at outsource deres pensionisttilværelse til det billigere og mere eksotiske Indien. Fristet af reklamer for det nyligt restaurerede Marigold Hotel og ønsker om et liv i behagelige omgivelser, ankommer de til et noget mere faldefærdigt hotel...
Torsdagens anden premierefilm The Hunger Games, der allerede har snigpremiere onsdag kl. 18, er baseret på Suzanne Collins’ bestseller roman af samme navn, og er den første i en trilogi af romaner, som har opnået global tilslutning. Bøgerne er solgt i mere end 16 millioner eksemplarer alene i USA. I ruinerne af dét, der engang var Nordamerika, tvinger den nye stat, Panem, hvert år landets 12 distrikter til at sende en teenagedreng og -pige til at konkurrere i The Hunger Games. Spillet er landsdækkende tv-underholdning, hvor de 24 deltagere skal kæmpe til døden mod hinanden, i en gigantisk arena, indtil kun én vinder står tilbage.
I en helt anden boldgade finder vi filmen Anonyme Romantikere, der handler om Jean-René, der ejer en lille chokoladefabrik. Her møder han Angelique - en ung og talentfuld chokolademager. Det perfekte match skulle man tro, men så enkelt er det ikke. De er nemlig begge så generte, at de dårligt tør kigge hinanden i øjnene, og jo mere følelserne vokser, desto stærkere bliver angsten for intimitet. Filmen er en Filmklubben Guldborgsund film - alle er velkomne, og medlemmer kommer ind til halv pris.
Comedy Zoo On Tour
I marts slipper Comedy Zoo drengerøvene løs i Galaksen og med Torben Chris i spidsen og Anders Fjelsted, manden der aldrig bliver voksen, i midten samt stand-up raketten Rasmus Olsen i front vil også din indre drengerøv få en fest - det sker i Scala mandag 26. marts kl. 20.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde