Af Marco La Fata
Harry Potter og dødsregalierne – del 2 er det sidste eventyr i Harry Potter-serien. Den længe ventede afslutning på dette stykke filmhistorie er anden del af to spillefilm i fuld længde og nummer otte i rækken af Harry Potter-film, og filmen vises både i 3D og 2D.
Del 2 samler op, hvor del 1 slap: I de tre venner Harry (Daniel Radcliffe), Ron (Rupert Grint) og Hermiones (Emma Watson) desperate kamp for at overvinde den onde Lord Voldemort (Ralph Fiennes) jagter de de sidste fire horcruxer: genstande, der alle indeholder en bid af Voldemorts sjæl. Tre horcruxer er allerede blevet destrueret, men hvis bare én forbliver intakt, kan Voldemort ikke besejres. Missionen fører bl.a. de tre ud i et bankkup, hvor de skal overvinde en gigantisk drage for at få adgang til den onde Bellatrix Lestranges (Helena Bonham Carter) bankboks, forbi Dumbledores (Michael Gambon) bror (Ciarán Hinds), der sår tvivl om Dumbledores sympatier, og ikke mindst tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, hvor det endelige slag mod Voldemort kommer til at stå. I denne episke afslutning eskalerer kampen mellem gode og onde kræfter i magiens verden og munder ud i åben krig. Indsatsen har aldrig været højere, og ingen kan vide sig sikker.
Og det viser sig i sidste ende, at grænsen mellem det gode og det onde udviskes, ligesom Harry Potter må foretage det ultimative offer, hvis den sidste horcrux skal destrueres. Det ender alt sammen her.
Harry Potter og dødsregalierne – del 2 er som sagt slutningen på Harry Potter, og hans venners bedrifter. Der er som i bogen en helt del historie som man skal have svar på, og det er lige før at man ønsker at de havde delt den sidste bog i tre bidder, så man virkeligt kunne få alle detaljerne med, som er i bogen. Man skal holde tungen lige i munden, for historien blæser der ud af, lige som de helt fantastiske effekter.
Men jeg må da ærligt indrømme, at der jeg forlod salen, var jeg ikke helt mæt, jeg havde en flad fornemmelse i maven, fordi den sidste episke kamp, ikke er så episk, som i bogen. Med den teknologi, som man har nu til dages, og de flotte effekter de har vidst i de 7 første film, så er det altså ikke godt nok! Der mangler lige det sidste.
Man har også valgt at ændre lidt på handlingen, så er man super Harry Potter fan, så er du hermed advaret. Ikke sagt at det ikke holder. Men stadig. Harry Potter og dødsregalierne – del 2 er en slutning, men alligevel med en "clifhanger", ligesom i bøgerne ... Ja, man skal vel holde en dør åben.
Har man set de første 7 film er Harry Potter og dødsregalierne – del 2 selvfølgeligt et must!
Folketidende har valgt at give Harry Potter og dødsregalierne – del 2, 5 ud af 6 filmruller på vores karakterskala.