En gabende oplevelse

Instruktøren bag de to første Harry Potter film har prøvet at skabe endnu en eventyrfilm. Denne gang er det den Græske mytologi der præger filmen med titlen ”Percy Jackson og Lyntyven”. En flot film der dog mangler magi.

Den unge teenager Percy Jackson, som altid har det med at komme i problemer, er lige ved at blive smidt ud af skolen, men det er hans mindste problem. Det lader til, at guderne på Olympen og forskellige monstre har bevæget sig ud af Percys bog om den græske mytologi og nu befinder sig ude i verden, og de er bestemt ikke glade. Zeus’ lyn er blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Nu må Percy og hans venner tage på eventyr gennem hele landet for at fange den rigtige tyv, redde Percys familie og løse et mysterium, som er større og mere mystisk end guderne selv.

”Percy Jackson og lyntyven” er en eventyrfilm for de helt unge. Men endnu engang får vi et bevis på at det ikke er nok med et super skuespillerhold, som inkluderer Pierce Brosnan, Uma Thurman, Rosario Dawson, Sean Bean, og mange flere. Den har fede computer effekter, som faktisk er utroligt flotte, og en idé som kunne havde været et hit, hvis historien og skuespillet ikke er så tyndt.

Man sidder flere gange og gaber, og i flere af scenerne sidder man og ser på baggrunden i filmen i stedet for det totalt ringe skuespil man får serveret. Knægten der har hovedrollen og hans følge er som taget ud af High School Musical, de kan dog ikke engang synge eller danse. Historien er alt for simpel og forudsigelig, og man bliver kun i biografen for at se de flotte effekter der i ”Percy Jackson og lyntyven”.

Glæder du dig til at se ”Percy Jackson og lyntyven” må vi nok skuffe dig. Lav en sneboldkamp i stedet, der får du måske mere action og hjertebanken end denne film kan byder dig.

Vi har valgt at give filmen ”Percy Jackson og lyntyven” 2 ud af 6 filmruller på vores karakterskala. Det totalt ringe vejes op af nogle fede effekter, men det er ikke nok nu til dags.

af Marco La Fata

Offentliggjort Sidst opdateret