En halv million til syge børn

Superinvestor 2014 – Finaleugen på Radio SydhavsØerne. Ugen hvor lokale virksomheder konkurrerer om, hvem der kan samle fleste penge ind til foreningen Familier med Kræftramte Børn.

Mandag morgen kunne de syv lokale virksomheder, der i år er med i Superinvestor, løfte sløret for hvor mange penge de har indsamlet på de første 14 dage i konkurrencen.
Som i år 2012 hvor lokale virksomheder samlede godt en halv million kroner sammen på tre uger, beviste de lokale virksomheder endnu en gang, at det godt kunne lade sig gøre at samle mange penge samme på Lolland-Falster.

De 70.000 kroner de startede med for 14 dage siden, er blevet til 337.108 kroner. Oveni det beløb kunne Kursuscentret Flatø lægge yderligere 162.682 kroner for foredraget med finansmanden Per Wemmer. Samlet har de syv virksomheder samlet 499.790 kroner på bare 14 dage.

Feltet er nu skåret ned til fire virksomheder, der kæmper om at kunne kalde sig Superinvestor 2014. De har nu til mandag den 23. juni til at samle yderligere penge ind til foreningen Familier med kræftramte børn. De fire virksomheder er Kvickly i Nykøbing, Enelco i Nykøbing, A-Cab i Nykøbing og Kursuscentret Flatø.

I første omgang har de fire virksomheder nu til onsdag morgen til at sælge et unika kunstværk af en af de nok mest kendte nulevende danske kunstnere, Kristian Von Hornsleth. Køberen af kunstværket bestemmer selv udformningen af kreationen.

Foto: Radio SydhavsØerne

Lokale virksomheder samler formue ind til Familier med kræftramte børn.

Offentliggjort Sidst opdateret