Fakta om filmen
The X-Files: I Want to Believe
Amerikansk science-fiction
1 timer og 45 minutter.
Instruktion Chris Carter
Medvirkende Amanda Peet, David Duchovny, Gillian Anderson, Billy Connolly
Censur: Tilladt over 15
Premiere i Scala Bio, Nykøbing F. i aften
"The X-files: I Want To Believe" er en ny film baseret på den populære tv-serie The X-files, der ellers blev stoppet for 6 år siden. Seriens fans har formentligt glædet sig, men også dem uden forudgående kendskab kan se den. Spørgsmålet er om de gør det?
Filmen genforener seriens stjerner, David Duchovny og Gillian Anderson, og den er instrueret af seriens ophavsmand, Chris Carter.
Mulder og Scully er begge stoppet i FBI. Men en sag om en forsvinden kvindelig agent dukker op. Den har paranormale undertoner, idet en katolsk præst, der afsoner en dom for pædofili, hævder at være synsk og i stand til at se forskellige spor, der kan hjælpe til opklaringen.
Det får FBI til at henvende sig til den detroniserede Mulder, og snart er makkerparret atter i gang med at udforske det mystiske og det paranormale.
Kun to stjerner bliver det til for X-files.
Filmen handler i høj grad om at tro. Ikke kun den religiøse tro, men også tro på at man kan blive tilgivet, tro på at man kan finde en forsvunden agent, tro på at man kan helbrede syge mennesker, og tro på at parforholdet kan eksistere.
Men det overvejende plot virker lidt tilfældigt valgt, og i hvert fald ikke helt hvad fans vil forvente. Stemningen slås hurtigt an - men bliver monoton undervejs. De flotte scener fra det snedækkede landskab er uhyggelige, og skurkenes planer i sig selv skræmmende.
Men den mangler tv-seriens ironi og humor, og har en del unødvendig vævende filosofisnak. I alt ender vi med en lidt for rutinepræget oplevelse, der mest af alt ligner en god sæsonfinale til tv. Gnisten i serien, og kemien mellem de to hovedpersoner er i hvert fald savnet.
Kim
kuf@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned