Det kan godt være, at det ser sejt ud at have 500 venner, men lad alligevel være med at acceptere folk, du ikke kender, advarer eksperter.
Op til 40 procent af alle nye profiler på Facebook er nemlig falske, og mange af dem har skjulte motiver, vurderer en rapport fra det internationale sikkerhedsfirma Cloudmark. Det skriver metroXpress. ^
Den vurdering er ikke urealistisk, vurderer Shehzad Ahmad fra organisationen DK-Cert, der overvåger it-sikkerheden i Danmark.
- Vi kan jo se, at tendensen er, at flere produkter bliver lanceret som Facebook-profiler, og at profiler har navne, som vi kender fra it-kriminalitet, fortæller han.
Nogle falske profiler bliver venner med folk for at aflure deres personlige oplysninger og overtage deres identitet.
- For eksempel oprettede en forbryder et kontantlån i en anden persons navn ud fra de oplysninger, han fandt på Facebook, fortæller Shehzad Ahmad til metroXpress.
Størstedelen af de falske profiler er dog kommercielle, og en virksomhed kan godt finde på at have 20-30 forskellige personprofiler, der alle skal reklamere for det samme produkt.
Sikkerhedsfirmaet Cloudmark peger også på, at flere og flere falske profiler spreder virus, eller leder folk ind på hjemmesider med virus.
- Det har vi endnu ikke oplevet så meget af, men teknologisk kan det sagtens lade sig gøre, så det er jo kun et spørgsmål om tid. Sociale netværk er helt klart den måde, virus bliver spredt i fremtiden, mener Magnus Kalkuhl, der er virusanalytiker i Nordeuropa for det internationale it-sikkerhedsfirma Kaspersky.
Facebook ønsker ikke falske profiler, og hvis man har mistanke til en profil, skal man anmelde den. Alligevel kan der gå flere måneder, før en falsk profil bliver fjernet. Facebook har netop rundet 150 millioner aktive brugere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned